Behandlinger‎ > ‎

LaStone Terapi

Den oprindelige helkrops-massage med varme sorte lavasten og kolde hvide marmorsten. Der masseres i lange dybtgående strøg.
 
LaStone Terapi er en helt speciel form for massageterapi med rødder i de amerikanske indianeres spirituelle traditioner.

Gennem anvendelsen af varme og kolde sten bringes balance til kroppen og fornyet energi. For nogle bliver det en meget dybt afstressende oplevelse, for andre en oplevelse af, at en øm muskelspænding endelig letter. For nogle bliver det måske en bevidsthedsudvidende rejse i deres egen krop.

De varme polerede lavasten giver en meget intens oplevelse, der bringer dig helt ind i nuet, hvor man kan åbne sig for stenenes positive jordenergi.

Varmen fra de næsten 60 sten gør det lettere for musklerne at give slip på spændingerne og slappe helt af. Varmen stimulerer kredsløbet til at sende det iltede og næringsrige blod ud til kroppens celler. Hele kroppen engageres og affaldsstoffer renses ud.

Som noget helt særligt for LaStone Terapi anvendes kølige marmorsten til områder med mange spændinger. Vekselvirkningen mellem varme og kulde medvirker desuden til en afbalancering af kroppens feminine og maskuline energier og fremmer den naturlige helingsproces.

Du bliver lagt på et leje af varme flade sten, medens andre placeres ovenpå kroppens energipunkter, Herefter begynder massagen med varm olie og sten direkte på huden.

I massagen indgår healing.

Uddannelse hos Helle Dueholm.

 
Priser:
90 min. 750,- kr.
60 min. 600,- kr.
45 min. 500,- kr.